Referencer


 

I forbindelse med oprettelsen af VITA Copenhagens tyske datterselskab i sommeren 2015, har Progress-HR bistået processen og været en stor del af, at vi som virksomhed valgte de rigtige personligheder og medarbejdere til vores tyske salgsteam.  Progress-HR har været med til udvælgelsen af profiler, udført personligheds-/logiktest og afholdt interviews med kandidaterne for til sidst, at kunne rådgive os, så vi kunne træffe de rigtige beslutninger. Igennem hele forløbet, har der været høj kvalitet, professionalisme og personlig sparring. Når vi igen skal ansætte igen, så er Progress-HR de første jeg ringer til.
 Søren Murmann Gotfredsen, Sales Director Germany


 

"Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager har anvendt Progress-HR til at gennemføre personanalyser og logiske tests, inkl. afholdelse af tilbagemeldingssamtaler, da vi skulle rekruttere én ny økonomichef og én teamleder til vores ejendomsadministration. Fascinerende som sådan et testforløb kan vende op og ned på tingene! May Britt havde straks en fin fornemmelse af hvilket DNA advokatfirmaet har og til hvilke kompetencer og kvalifikationer vi efterspurgte. May Britt gennemførte processen professionelt og i øjenhøjde med kandidaterne med sin behagelige og tillidsvækkende personlighed. Ansættelserne har til vores store tilfredshed vist sig at være en stor gevinst. May Britt får vores bedste anbefalinger, og vi glæder os allerede til næste gang, vi får brug for hendes assistance."
Henrik Hagbarth - Administrationschef


 

"May Britt formår hurtigt at forstå virksomhedens formål og virke samt omsætte det i forhold til den konkrete rekrutteringssituation og den type leder, der søges til den aktuelle stilling. Hun giver professionelle tilbagemeldinger – i en tempofyldt og god stil -  og bl.a. med nogle sjove og nemt forståelige billedlige forklaringer på, hvad personanalysen indikerer. Det skaber en uhøjtidelig og afslappet stemning, hvor både kandidaten og den ansættende leder guides igennem samtalen på en tryg og sikker måde -  og tillige hele tiden med målet for øje.
Annette Zerrahn - HR-chef


 

I forbindelse med rekruttering af en akademisk Fondsrådgiver hos Velux Fonden, benyttede vi os af May Britt Skounsø til kandidatvurdering fra Progress-HR. Kandidaterne tog både personanalysen og den logiske test. Den direkte leder og undertegnede sad med på tilbagemeldingsmøderne, og vi var begge meget tilfredse med forløbet. Det gav os en større indsigt i kandidaternes forventede adfærd og arbejdsstil. Efterfølgende fik jeg en tilbagemelding fra kandidaten, som vi valgte at ansatte, at hun syntes forløbet havde været godt og grundigt, samt at hun havde haft glæde af testene og samtalerne.
Ane Hendriksen - Direktør


 

Jeg har gennemført PTP/PTL-testen medio 2015 og er meget begejstret over den dybde og kvalitet, testen indeholder. Personprofilen dækkede for mig at se alle relevante aspekter. Selve rapportens udformning og overskuelighed er noget af det bedste, jeg har set, for den gav et suverænt oveblik over min placering i forhold til norm og ønsket udfaldsrum for specialister.
Rapporten gav i sig selv et værdifuldt indblik, som dels bekræftede mit ellers indgående kendskab til mig selv – og også gav lidt nye og interessante vinkler. Den massive værdi for mig lå dog især i samtalen med May Britt, hvor hun forklarede, uddybede og perspektiverede resultatet på sin helt egen kompetente og anerkendende facon. May Britt formår som få, at give feedback ”i øjenhøjde” og på en måde, så den bliver operationel. Derfor kan jeg nu bygge på mine styrker i mine bestræbelser på, at udvikle mit forbedringspotentiale.
Anders Panduro Jeppesen, Direktør & Partner


 

Kære May Britt
Tak for god coaching også i dag. Jeg føler mig altid så afklaret og velafbalanceret efter vores møder.
Anonym - Politisk Sekretariatschef hos Kommune